Blog posts

“Husk lige tandbørsten”

“Husk lige tandbørsten” var på et tidspunkt et populært underholdningsprogram på TV, og det fængende navn brugte vi på Birgittehjemmet, da vi lavede et enkelt og genialt fokus på tandpleje på plejehjemmet. Så jeg fik lige lyst til at google mig til dengang Birgittehjemmet var i TV Lorry med sit tandprojekt.

Historien er den at, i 2012 udkom en national klinisk retningslinje om hvordan medarbejdere i plejen bedst understøtter en god mund -og tandsundhed for at forebygge blandt andet livstruende infektioner.

“God inspiration til en vigtig indsats”, tænkte jeg – der var udviklingssygeplejerske og klinisk vejleder! Det var så heldigt, at vi netop stod overfor en 8 ugers periode med en sygeplejestuderende, der kunne være med til at gennemføre et lille pilotprojekt omkring mund -og tandsundhed. Det viste sig, at vi på Birgittehjemmet havde en kollega, der tidligere havde været tandplejer. Hun kom til at stå for at undervise alt plejepersonalet i basal mund- og tandpleje.

Hver eneste beboer, fik et besøg, og efter en screening af mund- og tandstatus blev der sammen med beboeren lagt en plan for den daglige tandbørstning. Denne plan kom til at sidde i skabslågen på toilettet.

Det blev hurtigt naturligt at udvide samarbejdet til også at inddrage omsorgstandplejen. Dels fandt plejepersonalet behov, som krævede ekspertise, dels fandt vi ud af, at mund- og tandhygiejne i høj grad var et område, der blev forbedret ved at viden fra forskellige faggrupper kom på banen.

Otte ugers indsats med fokus og relationel koordinering – ville man kalde det nu til dags – havde målbar effekt for beboernes mund- og tandsundhed. Ikke revolutionerende men en klar forbedring. Fokus på en god daglig mund- og tandpleje, og et godt samarbejde med omsorgstandplejen fortsatte i lang tid efter projektet.

On Key

Related Posts

Hvem får ordet?

Jeg har været til en rigtig god konference, hvor ministeren fik ordet. Det fik mig til at tænke på, hvem giver jeg ordet? Hvem giver

Relationer og hjemlighed

Et plejehjem er både en institution og et hjem, men det er også et sted med en masse relationer beboerne og personalet imellem. Vives nye

Bogideer og nytårshåb

Bogideer og nytårshåb

Lige nu er det januar med frost og høje smittetal, men det bliver ikke ved at være sådan. Jeg ser for mig, at der ligger