Har du hørt om Tivolimodellen?
Den anden dag talte jeg med en kollega om samarbejde og tværfaglighed, for jeg havde lavet en planche om relationel koordinering. Hun fortalte mig om Tivolis arbejdsmodel, som var ny for mig. Jeg har oftest tænkt på, at samarbejde handler om at kende ressourcerne i netværket. Det gør det også, men det handler også om, at man kender sine egne beføjelser. Prøv at læse med her fra forlystelsesparkens beskrivelse af hvordan, de gør:
Vi er fleksible og har situationsfornemmelse, for vi har både en flok vilde konfirmander til ”Blå Mandag” og en pensionistforening til klassisk koncert på en helt almindelig dag. Hvordan gør vi det?
Vi har en grundregel, der går på, at vi alle er direktører inden for en radius af tre meter. Det betyder, at ligger der lidt skrald inden for den radius, eller er et barn ked af det inden for de tre meter, så håndterer vi det. Det er den af os, som er på pletten, der skal agere.
1) Jeg sikrer en god stemning ved at smile og søge øjenkontakt
2) Jeg samler skrald op og sikrer der er pænt til gæsterne
3) Jeg tager ansvar når gæster har brug for hjælp eller er utilfredse
Som medarbejder i Tivoli har vi både ret og pligt til at gøre lige præcis det, vi synes er rigtigt i situationen for at betage en gæst eller kollega. Det handler om situationsfornemmelse og om at gribe muligheden for at yde betagende service, når den er der.
Kan man bruge det i ældreplejen? Lad mig prøve….
Vi er fleksible og har situationsfornemmelse, for vi arbejder på et sted med beboere, og deres familier – og alle er forskellige og har forskellige behov.
Vi har en grundregel, der går på, at vi alle er direktører inden for en radius af ti meter. Det betyder, at ligger der lidt skrald inden for den radius, eller er et menneske ked af det inden for de ti meter, så håndterer vi det. Det er den af os, som er på pletten, der skal agere.
1) Jeg sikrer en god stemning ved at smile og søge øjenkontakt
2) Jeg samler skrald op og sikrer der er pænt til beboerne
3) Jeg tager ansvar når beboere og deres gæster har brug for hjælp eller er utilfredse
Tanken om at tale om, at medarbejderen er “direktør” for det, der sker omkring sig, fascinerer mig. Jeg får sådan en fornemmelse af, at medarbejderne bliver betroet et klart mandat til at måtte agere på ældreplejens vegne. Det er et ansvar, som de med stolthed tager, på en måde så beboere og gæster oplever, at blive mødt på en rar, handlekraftig og kompetent måde.
