Du har helt sikkert haft en anderledes marts og april måned. Det har jeg også. Al aktivitet i min lille virksomhed blev aflyst eller udskudt på ubestemt tid, og hvad så?

Jeg troede ellers bestemt ikke, at jeg skulle tilbage i rollen som sygeplejerske mere. Det var en beslutning, som virkede helt rigtig. Mit nye liv som selvstændig er jo så meningsfuldt og rigtigt for mig.

Med ét blev verden radikalt forandret og livet i Danmark så helt anderledes end nogensinde. I min justering af, hvad der var min plads i det hele, ændredes også min indstilling til beslutningen om aldrig mere at arbejde som sygeplejerske. I mit tilfælde var det sådan, at det føltes forkert, at gå rundt med sygeplejerskekompetencer, hvis der var brug for dem ”derude”.

En opringning til min gamle arbejdsplads, og så blev der igen behov for navneskiltet med ’Hanne – sygeplejerske’ og madkassen har skulle smøres om aftenen. Jeg har igen været ude i morgentrafikken, kørt afsted, hoppet i kitlen og været en del af hverdagen på en demensafdeling.

Hverdagsoplevelserne fra Coronatiden i plejen på plejehjemmet vil jeg tage med mig som en gave, når min gamle hverdag forhåbentlig snart folder sig stille og roligt ud igen.

Man har et standpunkt, indtil der bliver behov for at tage et nyt.