Praksis perspektiv blog

Gad vide hvordan det føles at stå med sin egen bog i hænderne?…

Nu ved jeg det. Det er ret stille og roligt i starten, når den kommer sådan helt ydmygt  – et prøveeksemplar i en bølgepapæske. Peter, min mand, havde lagt den på trappen i entréen, som om det bare var nye blækpatroner. Jeg samler den op, går lidt med pakken og tænker, hvordan gør man nu? Har vi bobler i køleskabet mon? Jeg udskyder at planlægge festivitas, det er jo også bare os to og helt almindelig torsdag. Jeg åbner forsigtigt låget. Uden hørbare ord siger jeg til alle de digitale tekster og billeder, der nu er forvandlet til en bog:  ”Nå, nåe, neej… dér er du – dig har jeg ventet længe på. Du er ret sød, og pæn”. Den er lækker at røre ved. Det er sjovt nok vigtigt. Så åbner jeg bogen og bladrer lidt. Der kommer et par glædesbobler i maven over, at det er lækkert og der er gensyn. Der sker noget på siderne, det er velkendt og for første gang på en gang.

I disse dage har jeg min lille bogbabyprøve med mig rundt hvor jeg kommer i min hverdag. Forsigtigt og med spænding lader jeg andre holde, røre og bladre i den. Det er en skøn tid at sådan gå og fejre den lille ny, skåle og glædes med venner, familie og kollegaer og vide, at der snart er mange på vej fra trykkeriet til mig og til jer. Terminen er lidt usikker – måske i december.