“Leave no one behind” – de der er sakket bagud skal først og fremmest hjælpes!
På årsmøder for sundhedsantropologer satte denne sætning, der stammer fra forordet til FN´s 17 verdensmål sig i mine tanker. Tænk, at hele verden har skrevet under på at arbejde på det!
Hvis vi skal lykkes med en bedre verden, så må vi ikke efterlade nogen. Jeg kom til at tænke på de ældre i samfundet, og også på dem, der drager omsorg for ældre mennesker. Et nøgternt blik på det fremtidige statistikker for ældreområdet i Danmark viser flere ældre, flere med demenssygdom uden tilsvarende vækst i antal af omsorgsmedarbejdere.
“Hvis ikke vi ændrer retning, så ender vi dér, hvor vi er på vej hen” (Kinesisk ordsprog)
Verdensmålene minder mig om, at overveje, om vi er på rette vej. Lad os samtale og samarbejde i en bæredygtig retning på alle livets områder, også i en helt praksisnær virkelighed på ældreområdet, tænker jeg, selvom jeg ikke sidder inde med løsningen. “Et problem kan ikke løses med den tænkning, der skabte det” (Albert Einstein) Også på ældreområdet tænkes nyt, en proces, som så småt er i gang, men jeg tror, der er ideer, som vi endnu ikke har fået eller prøvet.
Steen Hildebrandt opfordrede på inspirationsdagen til at lave en drejebog for det bæredygtige velfærdssamfund – vi skal turde lægge en ny plan, en plan som sigter mod det, fremtiden ønsker af os – mere samskabelse, mere brugerindflydelse. Den inspiration jeg tog med mig var, at der er spændende samskabende processer at gå i gang med på alle niveauer. Det er den bæredygtige tanke i hverdagen for mig: “Leave no one behind!”. Der er så meget vi kan gøre sammen!
