Denne velkendte sætning rummer kernen af, hvad godt samspil er og hvad en god relation kan. Det kan godt være, at der er én, der fører, men begge skal mærke og afstemme sig med hinanden. Begge byder ind med hele sig selv, følger hinandens initiativer og musikken, naturligvis. Det nytter ikke, at de vil dreje hver sin vej.
Jeg forestiller mig dansen, som et billede på en relation, en samtale eller et samarbejde. For mig er det nogle gange mere naturligt at stille ind på ’den anden’ og lytte og følge dennes initiativ. Måske fordi jeg har øvet mig på det som sygeplejerske og som supervisor. Det er vigtigt, men her vil jeg gerne sætte spot på, at jeg også selv skal gøre mig tydelig for den, jeg vil samarbejde med.
” Hej! Jeg hedder Hanne. Jeg er kommet, fordi jeg gerne vil spørge dig …”
Et andet af elementerne, når man analyserer samspil med Marte Meo metoden er ’at sætte ord på sig selv’. Det er særligt vigtigt at jeg bliver tydelig, når jeg skal lede en anden.
Jeg synes, det kan være svært. ’At sætte ord på mig selv’ var mit første arbejdspunkt for snart 20 år siden, og jeg øver mig stadig. Jeg lavede film med mig selv og min teenagedatter. På klippene så man, hvordan jeg lyttede til hende og kiggede på det hun viste mig og spurgte til hende….. Først da jeg sagde: ” det dér er også lige min stil!” eller ” jeg vil gerne skære kålen, vil du…” så hun interesseret på mig, og der kom energi i samtalen og samarbejdet. Hold da op! Andre mennesker ER faktisk interesseret i, hvad jeg synes er den bedste måde at gøre tingene på. De vil gerne vide, hvad jeg hedder, at jeg har tid til at vente, at jeg fortæller hvad min intention er osv.
For den eller de andre bliver vores ”tango” mere forudsigelig, når jeg sætter ord på mig selv. Jeg bliver mere attraktiv at ”danse” med, vi kan svinge samme vej og bedre træde ud i dansen som to parter, der begge byder ind med sig selv og følger hinanden.
