Blog posts

Demensundervisning

I efterårets løb har jeg haft fornøjelsen, at tilrettelægge tre demensdage for assistenter og sygeplejersker fra et plejehjem i Hillerød. Når jeg sidder med evalueringerne fra alle de fagpersoner, der har ældreplejen som deres fokus, så er det slående hvor meget de drager nytte af at være sammen afsted på faglige og fokuserede praksisnære kursusdage – væk fra telefoner og afbrydelser.

Vi havde blandt andet allieret os med plejehjemslægen, der gav indsigt i medicin ved demenssygdom, med Marte Meo terapeuterne, der filmede og gav feed-back imellem kursusdagene og samlede op i plenum på kursets sidste dag.Vi havde også en formiddag med en leverandør med fokus på sansestimulering og en af husets psykomotorikere, der lavede stolegymnastik, så vi mærkede sveden på egen krop. Hele tiden var fokus på viden og praksis omkring at drage omsorg for mennesker med demens.

De øvrige emner på kurset var at konkret udarbejde demenshandleplaner, at få undervisning i personorienteret omsorg og personorienteret ledelse, samt fordybelse i et perspektivskifte til at sætte sig ind i hvad det vil sige at være familie og venner til et menneske med demens, der bor på plejehjem og endelig emnet: den sidste tid og demens.

Kursisterne lagde i evalueringerne vægt på at undervisningen var varieret, krydret med små aktiviteter, praktiske øvelser, gruppeovervejelser og ikke mindst var de begejstrede for at se hinandens videoklip, der blev gennemgået, så alle fik øje på, hvor betydningsfuldt det er, når vi ser det andet menneskes initiativer, når vi venter og er nærværende, og skaber en god stemning i hverdagen.

On Key

Related Posts

Hvem får ordet?

Jeg har været til en rigtig god konference, hvor ministeren fik ordet. Det fik mig til at tænke på, hvem giver jeg ordet? Hvem giver

Relationer og hjemlighed

Et plejehjem er både en institution og et hjem, men det er også et sted med en masse relationer beboerne og personalet imellem. Vives nye

Bogideer og nytårshåb

Bogideer og nytårshåb

Lige nu er det januar med frost og høje smittetal, men det bliver ikke ved at være sådan. Jeg ser for mig, at der ligger