Blog posts

fokus på beboerens håndhygiejne

Beboernes håndhygiejne

Smukke, gamle hænder fortæller om et langt aktivt liv, men også om skrøbelighed.

Efter en lille tid i kitlen, som sygeplejerske på en demensafdeling, er jeg tilbage i ”Praksis Perspektiv”. Jeg er taknemmelig for den gode tid, jeg havde som midlertidig kollega i hverdagens plejeopgaver. 

En af de ting, der naturligvis er i fokus på et plejehjem er håndhygiejne. Jeg har undervist meget i håndhygiejne til medarbejderne i tidens løb, men mindre i beboernes håndhygiejne.

Der er under Corona pandemien blevet præciseret nogle retningslinjer for at sikre rene hænder for de yngste til de ældste efter toiletbesøg, før alle måltider og i det hele taget hyppig håndvask eller håndspritning. 

Håndhygiejne – det sørger I for!

En leder sagde en dag omkring beboernes håndhygiejne i henhold til de nye retningslinjer: ”Det regner jeg med, at I sørger for!”. Det er naturligvis en plejeopgave, men det satte det nogle tanker i gang hos mig, for min oplevelse er, at det ikke altid lige let. En situation kunne være en beboer, der selv synes hun har rene hænder. Hun ønsker ikke at gå hele vejen ned på sin bolig og vaske hænder inden frokost, når medarbejderne opfordrer hende til det.

Håndhygiejne-webinar – ny undervisning

Jeg delte oplevelsen med en kollega og ergoterapeut; Jonas Holsbæk. Sammen satte vi os for at lave et lille webinar omkring beboernes håndhygiejne. Vi har lært meget af at prøve at lave undervisning på denne  – for os – nye måde, og vi håber, at det bliver taget godt imod ude i plejen, hvor håndhygiejne ikke bliver uaktuelt lige foreløbigt. Se med på ca. 20 min. gratis undervisning her, og del det gerne med nogen du kender, der kunne bruge lidt inspiration!

https://sites.google.com/holsbaek.dk/haandhygiejne/start

On Key

Related Posts

Hvem får ordet?

Jeg har været til en rigtig god konference, hvor ministeren fik ordet. Det fik mig til at tænke på, hvem giver jeg ordet? Hvem giver

Relationer og hjemlighed

Et plejehjem er både en institution og et hjem, men det er også et sted med en masse relationer beboerne og personalet imellem. Vives nye

Bogideer og nytårshåb

Bogideer og nytårshåb

Lige nu er det januar med frost og høje smittetal, men det bliver ikke ved at være sådan. Jeg ser for mig, at der ligger